1 lammekølle 
olie 
4 fed hvidløg 
salt, peber, 3 krydderi, barbecue krydderi
 
Udben lammekøllen og skær det værste fedt fra. 
(det er det, der smager af uld).
Rids resten af fedtet i tern og skær evt. lange ridser i kødet, så det er lige 
tykt hele vejen igennem.
Hæld olien i en skål sammen med krydderierne og læg lammekøllen heri. 
Skal helst ligge 6-8 timer for at få den optimale smag, men kan også gøres 
lige før den grilles. 
Grilles så i kuglegrill i ca. 45 min.
Smager fantastisk med hvidløgsflûtes og kartoffelsalat.
  
Tips: Det samme kan gøres med en culottesteg eller en roastbeef, så skal 
stegetiden bare tilpasses størrelsen på kødet.