 
 
Italiensk lammekølle 
#
1 lille lammekølle 
salt og peber 
ukrydret svinefedt 
½-1 spsk sardelcreme fra tube 
1½ tsk tørret rosmarin 
ca. 2 dl tør hvidvin 
1 spsk estragoneddike 
Tilbehør: 
Kartoffel-courgette gratin - se herunder, grøn salat eller tomatsalat 
* 
Gnid lammekøllen med salt og peber og brun den meget grundigt i svinefedt i ovnfast gryde. 
Tag den op, køl den lidt af og bred sardelcreme på kødet. 
Drys med rosmarin og læg køllen tilbage i gryden. 
Tilsæt ca. 1 dl vin og estragoneddike. 
Stil gryden ind i en 225 °C varm ovn i ca. 1½ time - eller til køllen er mør. 
Vend den 1 gang og øs af og til med skyen. 
Tag kødet op, lad det hvile 5-10 minutter under alufolie og skær det i skiver. 
Kog skyen igennem med resten af vinen og si den over i en saucekande. 
Server retten med grøn salat og 
 
  
 
Kartoffel-courgette gratin 
#
750 g melede kartofler 
salt og friskkværnet peber 
3-4 courgetter 
smør eller margarine 
1-2 fed hvidløg 
1¼ dl piskefløde 
finklippet persille 
* 
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. 
Kog dem 3 minutter i letsaltet vand og tag dem op i en si. 
Skær også de rensede courgetter i skiver og lad dem koge 1 minut. 
Tag dem op i en si. 
Læg kartofler og courgetter lagvis i velsmurt, ildfast fad og drys finhakket hvidløg og peber mellem lagene. 
Pisk fløden stiv og stryg den på overfladen. 
Fordel 1-2 spsk fedtstof i små klatter ovenpå. 
Stil fadet ca. 45 minutter i en 200 °C varm ovn. 
Drys ved serveringen med finklippet persille. 
Påskesalat 
1 æggeblomme 
1 spsk citronsaft 
½ spsk sennep 
salt og peber 
1¼ dl majsolie 
1¼ dl piskefløde 
1½-2 bakker karse eller rucola
150 g dybfrosne ærter 
4-5 hårdkogte æg 
Tilbehør: ristede rugbrødssnitter 
*
Rør æggeblommen godt med halvdelen af citronsaften, sennep, salt, peber. 
Tilsæt olien som til mayonnaise - i starten dråbevis, siden i en tynd stråle. 
Rør hele tiden. 
Rør fløden i den færdige sauce og smag til med resten af citronsaften. 
Tilsæt halvdelen af den finklippede karse. 
Hæld de frosne ærter i en si og hold et par minutter under koldt vand. 
Lad ærterne dryppe af og rør dem i. 
Del æggene i skiver og læg dem lagvis i en skål med salatsaucen. 
Drys resten af karsen over - Vend ikke salaten rundt! 
Server ristede rugbrødssnitter til. 
 
 
 
Desserten er: Vinsorbet med kiwi 
#
85 g sukker 
reven skal af ½ usprøjtet citron 
saft af en citron 
4 dl halvtør hvidvin 
3-4 kiwifrugter 
* 
Kog sukkeret op med 2 dl vand, lad det blive koldt og kom det i en plasticskål sammen med citronsaft, citronskal og vin. 
Stil skålen i dybfryseren og rør 3-4 gange med ½ times mellemrum, når desserten begynder at fryse. 
Lad den stå mindst 24 timer. 
Dyp umiddelbart før serveringen skålen i varmt vand et øjeblik og vend sorbeten ud på et afkølet fad. 
Læg de skrællede, udskivede kiwifrugter omkring. 
Server desserten straks. 
Tips: Kom evt lidt af kiwikødet i sorbeten.