Logo

Friturestegt is 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 liter god vaniljeis til skiveskæring
500 g kokosmel
6 æggehvider str. M
250 g god solbærsyltetøj
½ dl mørk rom
ca. 1 liter majsolie
flormelis
 
Der startes med, at skære isen i bjælker.
Først i 4-5 skiver og hver skive på tværs igen.
Læg bjælkerne op på en bagepapirbeklædt bakke/ovnplade og stil dem i
fryseren i ca. 1 time.
I mellemtiden gøres kokospaneringen klar:
Æggehviderne piskes godt ud i en passende bakke med lidt kanter på.
Kokosmelet i en anden.
Isbjælkerne vendes først i æggehviderne og derefter i kokos.
Kokos trykkes godt fast på isen og de 8-10 bjælker lægges på pladen igen (Husk bagepapiret).

Ned / ind i fryseren igen i ca. 1 time hvorefter processen gentages.
Denne sidste panering, skal gøres meget omhyggeligt, idet det hermed
forhindres, at isen løber ud under det korte ophold i frituren.
Olien varmes op i en tykbundet gryde, hvor der er så meget ekstra kant, at den ikke "løber over", når isen koges heri.
Er du ikke i besiddelse af et ordentligt termometer, og dermed kan se når olien er 180-200°C varm, tjekkes det ved hjælp af tændstikmetoden ! Hvis parafinen i tændstikken begynder at koge når du stikker den
(tændstikken) i olien, er temperaturen i orden.
Man kan kun bruge den samme tændstik én gang.
Inden du styrter isen i olien, skal alt andet være klar, da den skal serveres straks efter kogning.
Sørg for at du har en bageplade klar, hvorpå der er 4-5 lag køkkenrulle,
således den overskydende olie, kan suges fra.
Solbærsyltetøjet tilsættes rom og der røres igennem.
Dette kan med fordel gøres et par dage i forvejen, så smagsstofferne
rigtigt kan "sætte sig".
Anretningen bør ske på tallerkener i køkkenet.
Dog skal solbærsyltetøjet anrettes i en skål, så dine gæster selv kan tag.
Når alt nu er klappet og klart, skal du stege (koge) isen i olien.
Forlad ikke komfuret imens !!!
Det går nemlig stærkt.

Så snart kokosen har fået en gylden farve, tages stykkerne op med en hulske og dryppes af på ovennævnte køkkenrulle.
Anrettes straks efter på tallerkenerne og der drysses lidt flormelis over.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.457 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her