175 g smør/margarine 
175 g sukker 
100 g marcipan 
reven skal af 1 appelsin 
2 æg 
225 g hvedemel 
1 tsk bagepulver 
50 g chokolade 
50 g rosiner
 
Rør fedtstof, sukker, reven marcipan og reven appelsinskal sammen. 
Rør æggene i et ad gangen. 
Bland hvedemel og bagepulver og rør det forsigtigt i sammen med hakket chokolade og rosiner.
Fordel dejen i 18-20 papirforme eller smurte linseforme. 
Bag kagerne ved 200°C i 18-20 min.
  
Tips: Fyldet kan varieres med hakkede mandler, valnødder, cocktailbær, 
sukat og/eller pomeransskal. Er fryseegnet.