
Server søde tarteletter med chokolade, frugt og flødeskum til dessert eller
eftermiddagskaffen. 
Arbejdstid: 25 min. Smelte/tørretid: 1 time. Til 6 personer 
 
#
125 g mørk chokolade 
6 tarteletter 
½ stang vanilje 
2½ dl piskefløde 
2 æbler 
2 bananer 
100 g blå vindruer 
*
 
Smelt stykker af chokolade i en skål over vandbad. 
Rør, til den er tyktflydende. 
Pensl tarteletterne med chokolade på indersiden og lad det
stivne. 
 
Skrab kornene ud af vaniljestangen og pisk dem i fløden. 
Pisk til blødt skum og fordel det i tarteletterne. 
 
Skær æbler og bananer i mindre stykker. 
Vask druerne og udsten dem. 
Fordel frugten i tarteletterne og server straks. 
 
