 
 
Måske ikke den enkleste dessert, men vel værd at prøve. Den
sprøde skorpe af skrøbelig brun karamel, skjuler en forførende creme. Spansk
• Desserten indeholder en del kalorier, men fedtprocenten er
lav for en dessert. 
Tilberedning 45 min. + afkøling. 6 portioner 
 
# Råvarer til Cremedessert Catalansk
4 dl mælk 
1 vaniljestang 
1 kanelstang 
2 æg 
4 æggeblommer 
1 dl sukker 
1 spsk kartoffelmel 
KARAMEL: 
100 g sukker 
* 
 
Fremgangsmåde: 
1 Hæld mælken i en gryde. 
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Gem dem. 
Læg vaniljestangen i mælken sammen med kanelen. 
Varm det hele godt igennem ved svag varme. Tag gryden fra
varmen. 
 
2 Bland æggene med æggeblommer og sukker i en skål og pisk
det med mixeren, til en tyk creme. 
 
3 Tag vaniljestang og kanel op af mælken. 
Rør de sorte vaniljekorn i. 
Bland kartoffelmelet med lidt koldt vand og pisk det i
mælken. 
Pisk den varme mælk lidt ad gangen i æggemassen. 
 
4 Pisk massen i vandbad, til den er tyk. 
Hæld cremen i portionsforme og lad den køle af. 
Stil i køleskabet i 30 min.
 
5 Smelt sukkeret ved svag varme og hæld karamellen over
portionsformene med creme. 
Hæld karamellen over en ske, så den sagte løber over cremen.
Afkøl yderligere 1 time i køleskab. 
 
Tips & råd
 
Hæld æggemassen i en skål og stil skålen i let simrende
vandbad. 
Pisk til cremen er luftig og jævn. 
 
Smelt sukkeret i en lille gryde ved svag varme, til sukkeret
er brunt og flydende. 
Pas på det ikke branker! Dæk cremen med karamellen med en
ske. 
 
Variation: Afkøl cremen i en stor skål. Udelad karamellaget
og server cremen med frisk frugt eller bær. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 455 = kJ 1911 
Kulhydrat 37 g Protein 16 g Fedt 27 g (53%) Fibre 0 g