Logo

Hvid chokolade og hindbær cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvid chokolade og hindbær cupcakes

Disse nemme og elelante kager er inspireret af en tærte, med hvid chokolade, friske hindbær og ægte chokoladeblade.

 

12-14 stk. cupcakes:

200 g hvedemel

1 ½ tsk bagepulver

180 g hvid chokolade i små stykker

125 g smør, skåret i små stykker

200 g sukker

6 æg

115 g tørrede hindbær

 

Hindbærsmørcreme:

250 g flormelis

240 g smør ved stuetemperatur, skåret i små stykker

2 spsk creme de framboise, hindbærlikør eller hindbærsirup

friske blade til chokoladeblade (brug stive blade fx rosenblade eller efeu)

friske eller frosne hindbær til pynt

 

A. Varm ovnen op til 180°C.

Bland mel og bagepulver.

 

B. Smelt chokoladen og smørret i en skål over en gryde med simrende vand eller i en mikroovn, og tag det væk fra varmen.

Tilsæt sukkeret, og bland det godt.

Tilsæt æggene et ad gangen, og rør godt mellem hvert æg.

Rør melblandingen i, og vend hindbærrene i.

 

C. Fyld papirformene ca. ⅔ op med dej, og bag kagerne i 20-25 minutter, eller til en tandstikker stukket ind i midten, kommer ud uden dej.

Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af.

 

Hindbærsmørcreme: Sigt flormelissen ned i køkkenmaskinens store skål, og tilsæt smør.

Pisk ved middel hastighed, til smørcremen er lys og luftig.

Tilsæt hindbærlikør el. lign., og fortsæt med at piske, til konsistensen er smørbar.

Overtræk de afkølede kager.

 

Chokoladeblade:

Smelt ca. 240 g mørk chokolade, se trin B.

Smør den på undersiden af de rene friske blade med en bagepensel.

Du kan bruge alle slags stive blade (fx rosenblade eller efeu).

Læg bladene på et bræt beklædt med plastfilm, og sæt dem i køleskabet, til chokoladen er stivnet (det varer kun nogle få minutter).

Fjern forsigtigt bladene.

 

Pynt hver kage med flotte hindbær og chokoladeblade.

Drys evt. med farvet sukker og lyserød skriveglasur, se dette.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.416 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
7220-04-2010 13:24:11 Trine
vil så gerne bage disse cup-cakes, men hvor finder jeg tørrede hindbær?? nogle gode bud?

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her