Med en ismoskine er denne creme nem at lave lige inden servering,
blot skal jordbærmassen tilberedes inden, da det er vigtigt, at den er godt afkølet. Isen kan også tilberedes i fryseren - med omrøring hver halve time - og så skal isen tages ud af fryseren 20 minutter før servering og røres meget grundigt, for at den bliver "luftig" og let!
 
Jordbærmasse:
500 g jordbær
2-4 spsk  sukker
4 spsk  vand
1 spsk  citronsaft
 
Iscreme:
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk  sukker
1 ½ dl piskefløde
100 g hvid chokolade
1 potte thailandsk basilikum
 
Jordbærmasse: Kog jordbær, sukker, vand og citronsaft under låg i ca. 20 minutter. 
Afkøl og blend massen.
 
Iscreme: Smelt chokoladen i vandbad og smør den på bagsiden af en bageplade. 
Lad chokoladen stivne. 
Skrab derefter chokoladen med en spatel til tynde spåner.
Pisk æggeblommerne skummende med sukker. 
Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i æggene. 
Vend derefter forsigtigt jordbærmassen, hakket thailandsk basilikum og chokoladespåner i.
Frys isen i en ismaskine eller i en skål i fryseren.