
 
De bedste røgede sild her i landet kommer fra Bornholm -
»det bornholmske guld« kalder man dem. De ryges over åben ild og den helt
specielle smag kommer fra elletræet, man fyrer med. 
En nyrøget sild serveres således: 
 
Skær hoved og hale af silden, rens den omhyggeligt for ben,
men lad den ligge i skindet. 
Til silden serveres en rå æggeblomme, fintklippet purløg og
radiser. 
Sæt groft salt på bordet samt hjemmebagt rugbrød og smør.