Det er vigtigt, at bollerne hæver i den tid, der er skrevet. 
ca. 800 g hvedemel 
50 g margarine 
100 g sukker 
1 tsk salt 
50 g gær 
0,5 l mælk 
1 æg 
Tag 750 g af melet og smuldre de 50 g margarine i. Tilsæt sukker og salt. Lun mælken, den må ikke være for varm. Rør gæren ud heri. Piske ægget i. Hæld væden i melblandingen og ælt godt. Tilsæt hvedemel, til dejen er blød og smidig. Lad dejen hæve i en skål med film over i 1 time. Slå dejen ned og tril til boller, der hæver på bageplader, der er beklædt med bagepapir. Lad dem hæve tildækket i 1,5 time. Pensl bollerne med mælk og bag dem i en forvarmet ovn, på 200ºC i ca. 17 minutter.