
Oksefrikadeller: 
0,5 tsk hel spidskommen 
400 g hakket oksekød (ca. 6% fedt) 
1 tsk groft salt 
friskkværnet peber 
80 g løg finthakket
200 g hytteost 1,5% 
1 æg (str. mellem) 
2 spsk hvedemel 
Krydret bulgur: 
4 dl grønsagsbouillon 
4 dl appelsinjuice 
4 dl grov bulgur
100 g løg finthakkede
6 cm hel kanel 
1 tsk groft salt 
240 g grønne asparges friske i ca. 3 cm stykker 
5 dl kogende vand 
100 g tørrede abrikoser i strimler 
25 g smør 
 
Oksefrikadeller: Knus spidskommen i en morter eller hak det. 
Rør kødet med salt og peber i ca. 1 min. 
Tilsæt spidskommen og de øvrige ingredienser og rør farsen godt. 
Stil den tildækket i køleskabet.
 
Krydret bulgur: Bring bouillon og juice i kog i en tykbundet gryde. 
Tilsæt bulgur, løg, kanel og salt. 
Kog bulguren ved svag varme og under låg i ca. 12 min. 
Tag gryden af varmen og lad bulguren trække, stadig under låg, i ca. 12 min. Kom aspargesstykkerne i en skål og hæld dem over med kogende vand. 
Lad aspargesene trække i ca. 1 min. og lad dem derefter dryppe af i en sigte. Vend asparges og abrikoser i bulguren og smag til.
Lad imens smørret blive gyldent i en pande. 
Form farsen til 16 frikadeller. 
Steg dem ved kraftig varme i ca. 6 min. og derefter ved jævn varme i ca. 6 min. - vend dem af og til.
 
Ved serveringen: Anret den krydrede bulgur i et stort varmt fad og læg frikadellerne herpå.
 
Tips: Grønne asparges kan erstattes af forårsløg, sukkerærter eller squash - i mindre stykker. Fryseegnet: Nej