Bagerens hindbærsnitter var og er bestemt ikke så ringe, men hjemmebagte er endnu bedre.
Ca. 30 stk
250 g hvedemel (ca. 4 dl)
100 g smør
1 tsk bagepulver
75 g sukker (knap 1 dl)
ca. 1 dl vand
hindbærmarmelade
glasur af flormelis og vand
Findel fedtstoffet i melet og bland sukker og bagepulver i.
Tilsæt vand og saml dejen - den skal være blød som en mørdej.
Rul ud til to aflange plader, 10 cm brede.
Kom hindbærsyltetøj på den ene og læg den anden over.
Klem kanterne godt sammen med en gaffel.
Bag ved 175°C i 10-15 minutter.
Lad bagværket svale af.
Rør en glasur af flormelis og vand og kom det på kagen, mens den endnu er lun.
Skær den herefter i små snitter.