Logo

Milkshakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Milkshakes

 

Milkshakes svaler i sommervarmen. Kan også serveres som desserter - med flødeskumstoppe.

 

Rosas mælkedrik

1 glas

Pisk 2 dl iskold mælk sammen med 3-4 spsk rødt syltetøj (jordbær, hindbær, tyttebær eller andet) i en kande eller skål. Det gøres bedst med en hånd- eller en elektrisk pisker. Når det skummer, hældes det op i et glas og serveres straks.

 

Chokoladedrik

1 glas

Pisk 2 dl iskold mælk sammen med 2 spsk chokoladesauce eller 1 spsk kakao og 112 spsk flormelis. Hæld det op i et glas og server straks. Man kan evt. lægge en skefuld vanilje- eller chokoladeis på toppen og pynte med fløde- skum og reven chokolade.

 

Kold æggetoddy

1 glas

Pisk 1 dl iskold mælk med 1 dl friskpresset appelsinsaft samt 1 æggeblomme. Når det skummer, hældes det op i et glas. Man kan evt. pynte med flødeskum.

 

Appelsin-soda

1 glas

Pisk 1 dl iskold mælk med 1 dl friskpresset appelsinsaft. Hæld det op i et højt glas. Kom to kugler appelsinsorbet eller en soda- vandsis (appelsinsmag) i glasset. Pynt med en skive appelsin.

 

Citronskum

2 glas

Kom saften af 2 citroner i en blender sammen med 2 spsk sukker, 1 æggehvide, 3 dl vand og 2 isterninger. Lad blenderen køre ½ minut. Hæld straks drikken op i to høje glas, der pyntes med en citronskive. Drikkes med sugerør.

 

Brombærdrik

1 glas

Gnid 1 dl friske brombær gennem en sigte eller kør dem til mos i en blender. Pisk mosen med 1 dl iskold mælk. Læg 2 isterninger i et højt glas og hæld drikken over. Man kan lægge en skefuld is ned i drikken og/eller pynte med flødeskum.

 

Bananmilk shake

1 glas

Kom ½ banan, skåret i mindre stykker, i blenderen. Tilsæt 1½ dl iskold mælk plus 1 stor kugle vaniljeis. Lad det køre ½ min. Hæld straks op i et højt glas og server.

 

Jordbær-avocadodrik

2 glas

100 g friske jordbær

1 lille avocado

3 dl iskold mælk

1 tsk citronsaft

1 spsk melis

4 spsk piskefløde

mynteblade

Skær jordbærrene en gang over. Gem 2 hele til pynt. Del avocadoen, fjern stenen og grav frugtkødet ud. Kom jordbær og avocadostykker i en blender sammen med citronsaft, sukker, mælk og fløde. Lad det køre ½ min. Hæld det op i to høje glas. Pynt med et jordbær og et mynteblad.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 774 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her