
 
Æbleflæsk er en klassiker. Det syrlige fra æblet går godt
sammen med det lidt fede flæsk. Med rabarber får man en endnu mere frisk og
forårsagtig middagsret, der smager skønt. 
3-4 personer. Arbejdstid: ca. 30 min. Stegetid. ca. 20 min. 
 
#
500 g svinebryst i skiver 
1 løg 
250 g æbler 
250 g rabarber 
friskkværnet peber 
flagesalt 
 
Tilbehør: pillekartofler persille 
*
Dup flæskeskiverne tørre med køkkenrulle. 
Varm en pande godt op, læg flæskeskiverne på panden, og brun
dem i ca. 1 min. på hver side. 
Skru ned til middel varme, og steg dem sprøde - vend
jævnligt. 
Tag flæsket af panden, og hæld det meste af fedtet af
panden. 
Pil løget, og skær det i tynde skiver. 
Steg dem blanke i resten af fedtet. 
Skær æbler i både og rabarber i mindre stykker, og steg dem
møre på panden sammen med løgene.
Krydr med peber. 
Læg det stegte flæsk oven på æble-rabarber-løgblandingen, og
drys med salt. 
Server med friskkogte kartofler, og drys med salt og
persille.