Se hvordan kyllingebryst skal steges i ovn og på pande. Få
også opskrift på, hvordan du laver kogt kyllingebryst. Kyllingebrystfilet
bliver mørt og saftigt, hvis du følger disse råd...
Skærevejledning
Vægt: Varierende 100-160 g, flest på ca. 140 g
Fedtindhold i 100 gram: 1,5 g
Fedtindholdet er baseret på virksomhedernes egne analyser og kan ses på
næringsdeklarationen.
Kogt kyllingebryst
Tilberedningstid: ca. 15 minutter - Kogesvind: 15-20 %
#¤
250-300 g kyllingebrystfilet
1½-2 dl bouillon eller vand
Salt og peber
*
Læg kødet i en gryde og hæld bouillon ved.
Bring det i kog og skum.
Læg låg på, og kog kødet ved svag varme ca. 10 minutter, til
det er netop gennemkogt.
Kyllingebryst stegt i ovn
Tilberedningstid: ca. 20 minutter. Stegesvind: 15-20 %
#
250-300 g kyllingebrystfilet
salt og peber
2 tsk olie eller 10 g smør eller plantemargarine
*
Dup kyllingebrystfileterne tørre med køkkenrulle.
Krydr med salt og peber.
Varm olien på en pande ved god varme.
Læg kødet på, når olien er varm nok.
Det skal syde, når kødet lægges på panden.
Brun det ca. 1 minut på hver side.
Læg kyllingebrystfileterne i et ovnfast fad og steg dem
færdige i en varm ovn ved 100-160 °C til de har en centrumtemperatur på ca. 65 °C.
Kyllingebryst stegt på pande
Tilberedningstid: ca. 20 minutter. Stegesvind: 15-20 %
#
250-300 g kyllingebrystfilet
salt og peber
2 tsk olie eller 10 g smør eller plantemargarine
*
Dup kyllingebrystfileterne tørre med køkkenrulle.
Krydr med salt og peber.
Varm olien på en pande ved god varme.
Læg kødet på, når olien er varm nok.
Det skal syde, når kødet lægges på panden.
Brun det ca. 1 minut på hver side.
Skru ned til middel varme og steg 5-6 minutter på hver side,
til kødet er netop gennemstegt.
Vend kødet jævnligt. Tag kødet af panden.
TIPS: Kyllingebrystfilet er mest mørt og saftigt, hvis det kun netop
gennemsteges/- koges.
Hvis det får for længe, bliver det tørt og
stege-/kogesvindet øges.
Sådan kan kyllingebrystfilet sættes på spid.
Se alle de skønne opskrifter med kyllingebryst HER
Se dejligt tilbehør
her: kartofler, ris, dampede grønsager eller brød