
 
16 stk. Tilberedningstid: ca. 25 min. Hævetid: ca. 45 min.
Bagetid: 7-8 min. Fryseegnet. 
 
#
100 g smør eller margarine 
3 dl mælk 
50 g gær 
2 tsk salt 
3 spsk kommen 
ca 500 g hvedemel (8 dl) 
Til pensling: 
1 æg 
3 spsk kommen 
*
1. Smelt fedtstoffet i en lille gryde og bland det med
mælken. 
Udrør gæren heri. 
Tilsæt salt og kommen og rør halvdelen af melet i. 
 
2. Rør resten af melet i til dejen er blank og ensartet. 
Del den i 16 portioner som rulles til fingertykke stænger. 
 
3. Form dem til kringler som lægges på bagepladen beklædt
med bagepapir. 
 
4. Lad dem hæve på et lunt sted i 45 min. 
 
5. Pensl kringlerne med sammenpisket æg og drys dem med
kommen. 
Bag dem i midten af ovnen ved 225-250 °C i 7-8 min.