
12 mellemstore tomater 
½ lille hvidkål 
100 g ingefærrod 
1 spsk vegetabilsk olie 
2 spsk stødt ingefær 
1 spsk hoisinsauce 
2 spsk fiskesauce 
lidt korianderolie 
½ bdt. koriander 
 
Skyl tomaterne, dup dem tørre, skær et låg af og tag indholdet ud. 
Fjern de yderste blade fra kålen, skær den over, skær stokken fra, og skær bladene i fine strimler. Skræl ingefæren, og skær den i fine skiver. 
Varm olien op i wokken, og damp kålstrimlerne heri sammen med stødt ingefær, hoisinsauce og fiskesauce, til de er bløde. 
Kom så kålstrimlerne i tomaterne. Anbring tre tomater i hver bambuskurv, og drys skiver af ingefær over. 
Varm lidt vand op i wokken, og placer kurvene oven på hinanden i wokken. 
Sæt låg på wokken. 
Byt rundt på den øverste og den underste kurv efter 10 min forløb og damp dem i yderligere 10min. 
Dryp til sidst lidt korianderolie over tomaterne, og drys fintsnittede korianderblade over.