Logo

Chokoladekage med valnødder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chokoladekage med valnødder

Saftig og fuld af smag - en kage som egentlig smager allerbedst, hvis den får lov at trække lidt. Bag den helst dagen før dit gæstebud. Uimodståelig.

• Nødder indeholder mineraler og magnesium, som styrker kroppens nerver.

Forberedelse 40 min. Tilberedning 1 time. 16 stk.

 

# Råvarer til Chokoladekage med valnødder:

200 g mørk blokchokolade

150 g valnøddekerner

250 g smør eller margarine

+ fedtstof til formen

1 dl sukker

6 æg

2 spsk hvedemel

reven skal af ½ citron

2 tsk vaniljesukker

*

 

Fremgangsmåde:

1 Riv chokoladen groft.

Hak 100 g valnødder fint.

Sæt ovnen på 200 °C.

Smør en form med fedtstof (26 cm i diameter).

 

2 Pisk sukker og fedtstof med mixeren til en lys og luftig creme.

Pisk æggene sammen i en anden skål.

Rør nødder, mel, chokolade, citronskal og vaniljesukker i smørblandingen.

Tilsæt derefter æggene og pisk det luftigt.

 

3 Fyld formen med dejen og glat overfladen.

Hak resten af valnøddekernerne og læg dem oven på dejen.

 

4 Stil kagen på ovnens midterste rille og bag i ca. 1 time.

Når kagen slipper kanten af formen, er den færdig.

Prøv også med en stegenål.

Tag kagen ud og lad den svale af på en rist.

Til den lune kage smager det godt med lidt vaniljeis og friske jordbær.

 

Tips & råd

 

Alternativ: i stedet for at rive chokoladen og hakke nødderne i hånden, så kør dem i en foodprocessor med kniven monteret.

 

En rigtig luftig dej får du, hvis du skiller æggene.

Pisk æggeblommerne i smørblandingen. Pisk æggehviderne stive og vend dem i.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 309 = kJ 1298

Kulhydrat 16 g Protein 5 g Fedt 25 g (73%) Fibre 1 g

 


 

 



Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.326 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her