Logo

Grovboller med æble

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grovboller med æble

 

Store, grove og saftige boller med friskrevet æble i dejen. Nyd dem, som de er eller med smør, ost og/eller skinke.

10-14 boller. Arbejdstid: 30 min. Hævetid: 1½ time. Bagetid: 15 min. Fryseegnede

 

#

Dej:

25 g gær

6 dl lunken vand

1 spsk groft salt

250 g fuldkornshvedemel/ grahamsmel

ca. 750 g hvedemel

evt. lidt olie

 

Fyld: 2 store æbler

Pynt: 1 æg og 1 dl havregryn eller speltflager

*

 

Rør gæren ud i lidt af vandet, og tilsæt resten af vandet, salt og fuldkornsmel.

Tilsæt derefter gradvist hvedemel.

Rør med en ske, så længe konsistensen er lind.

Når dejen bliver fastere, æltes den med hænderne.

Gnid evt. hænderne med lidt olie.

 

Ælt dejen grundigt, til den er glat og smidig.

Læg dejen i en skål smurt med olie, og dæk den med et hårdt opvredet viskestykke eller plastfilm. Lad dejen hæve i ca. 1 time.

 

Riv æblerne på den grove side af et rivejern.

Ælt æblerne i dejen på et meldrysset bord.

Form den til 10-14 boller, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Lad bollerne hæve tildækket i ca. 30 min. ved stuetemperatur.

 

Pensl bollerne med sammenpisket æg, og drys med gryn eller flager.

Bag bollerne i ovnen ved 225 °C i ca. 15 min. Afkøl dem på bagerist.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.888 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her