18 stk. Tilberedningstid: 15-20 min. Hævetid, i alt: 1¼ time
Bagetid: 12-15 min. Fryseegnet.
Server små sesambrød med smør og marmelade til te eller
kaffe.
#
25 g smør eller margarine
½ liter mælk
50 g gær
100 g hytteost eller kvark
½ spsk salt
4 spsk sesamfrø
ca. 700 g hvedemel (11-12 dl)
Til pensling:
1 æg
3-4 spsk sesamfrø
*
1. Smelt fedtstoffet i en lille gryde og bland det med
mælken.
Lad det blive fingervarmt.
Udrør gæren heri.
2. Tilsæt hytteost, salt, sesamfrø og mel.
Ælt dejen blank og smidig.
Stil den til hævning på et lunt sted i 45 min.
3. Ælt dejen sammen og form den til små brød eller boller.
Lad dem efterhæve på bagepladen beklædt med bagepapir i ½
time.
4. Pensl brødene med sammenpisket æg og drys dem med
sesamfrø.
Bag dem ved 225 °C i 12-15 min.
Serveres flækkede med smør på.
Kvarkbrød
Tilbered dejen som ovenfor, men brug 100 g mager kvark i
stedet for hytteost.