Logo

Æggekage med bacon

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æggekage med bacon

 

Bacon har en særlig plads i det traditionelle danske køkken, Her giver vi opskriften på en gammel kending, selvom vi ikke kunne modstå fristelsen til at blande lidt spinat i "kagen".

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20 min. Stege/bagetid: 20 min.

#

150 g tykke skiver bacon eller letsaltet svinebryst

4 æg

½ dl mælk

1 pakke frossen helbladet spinat (optøet)

muskatnød

salt og peber

3-4 cocktailtomater

Tilbehør:

groft brød eller rugbrød

*

Steg baconskiverne gyldne og sprøde på en middelvarm pande, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Hæld næsten alt fedtet fra panden.

Pisk æg og mælk let sammen, og tilsæt spinaten presset fri for væde.

Krydr med revet muskatnød, salt og peber, og hæld blandingen på panden.

Bag æggekagen ved middelvarme, og løft jævnligt i æggemassen med en palet, så det flydende kommer ned i bunden.

Læg baconskiver og halve tomater på æggekagen, når den er næsten færdig, og lad dem bage med de sidste par min.

Server med groft brød.

 

TIPS: Vend evt. terninger af kogte kartofler i æggemassen, før den bages.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 381 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvem skal være statsminister ved et blåt flertal ved næste valg?


Effektiv reklame - klik her