2 ½ kg kartofler
1 kg kogt eller stegt okse- eller lammekød
1 kg røget skinke
5 spsk olie
8 spsk smør
5 løg
salt og peber
1 bdt persille eller purløg
evt. speljæg.
Kartoflerne skrælles og skæres i ca. ½ cm store terninger.
Kødet og skinken skæres i terninger af samme størrelse.
Olien og 5 spsk smør varmes på en pande, og heri steges kartoffelterningerne gyldne på alle sider for middel varme.
Det tager 15-20 min.
Så tages kartoflerne af panden og stilles til side. Løgene pilles og hakkes fint.
3 spsk smør smeltes på panden, og heri steges løgene klare.
Kød og skinke terninger tilsættes og steger med i ca. 10 min. for svag varme. Rør hyppigt under stegningen.
Kom kartoflerne tilbage på panden, vend dem i kødet, varm dem igennem og smag til med salt og peber.
Hak eller klip den skyllede persille eller purløg.
Anret biksemaden portionsvis og drys med persille eller purløg.
Kartofler, kød og skinke skal være skåret i lige store terninger i denne ret, så den bliver en fryd både for øje og gane.