Logo

Bøfsandwich de luxe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bøfsandwich de luxe

 

Den jyske model på en luksusudgave af den kendte bøfsandwich. Bøffen er tilberedt af hakket krondyrkød, og den serveres i en fin og luftig, hjemmebagt bolle sammen med ristede løg, syltede agurker og rødbeder og en helt fantastisk løgsauce.

Til 2 meget sultne personer eller til 4 personer, hvis der er andet tilbehør.

 

#Ingredienser til bøffer, løg og sauce:
6 løg
5 dl solsikkeolie
Salt og peber
400 g hakket kød af kronhjort

(hakket oksekød kan også bruges)
3 spsk hvedemel + lidt til at vende bøfferne i
smør til stegning
½ l oksefond (evt. terning og vand)
1 spsk fransk dijonsennep
1 spsk ketchup
1 spsk engelsk sauce
1 knsp cayennepeber

Tilbehør
Boller (antal efter sult og øvrigt tilbehør - se opskriften herunder)
Fyld efter eget valg, fx syltede agurker eller rødbeder, remoulade, sennep, ketchup
*

Fremgangsmåde

 

Ristede løg: Halvér 3 løg og snit dem i skiver.

Hæld solsikkeolien i en lille kasserolle og tilsæt løgene.

Sæt dem over på et lille blus ved middelstærk varme og lad dem stå stille og roligt og fritere. Det tager et stykke tid, før de begynder at tage farve, men når de gør det, skal der røres en gang i minuttet.
Når løgene er gyldenbrune, tages de op af olien med en hulske, lægges på et lag køkkenrulle og drysses med lidt fint salt.

Bøffer: Del kødet i to portioner og form hver portion til en kugle med hænderne.

Hak derefter bøfferne med en stor kniv.

De skal være ret flade og brede, og derfor er det vigtigt at "hakke dem ud" med kniven, det gør dem meget mere stabile, end hvis kødet blot bliver mast fladt mellem to hænder.

Vend bøfferne i hvedemel, drys dem rundhåndet med salt og peber og steg dem på en meget varm pande i godt med smør i et par minutter på hver side, til de er flot brune.

 

Sauce: Tag bøfferne af panden, skru ned og brun de 3 sidste fintskivede løg på panden ved svag varme, så de når at blive bløde og karamelliserede, inden de bliver for mørke.

Det tager omkring 10 min.

Drys 3 spsk hvedemel over løgene, bland det godt rundt og tilsæt så oksefond eller vand og terning.

Bruger du okseterning, skal du nøjes med en halv, ellers kan saucen godt blive lidt for meget til den salte side.

Tilsæt sennep, ketchup, engelsk sauce og cayennepeber.

Rør grundigt rundt, mens væsken varmes op, og melet jævner den.

Så skal saucen bare koges ind, til den får den ønskede konsistens, og den må gerne være lidt til den tykke side.

Skru ned for varmen, læg bøfferne tilbage i saucen og varm dem igennem i 5 min.

 

Sandwich: Så skal det hele lægges sammen i bollerne.

Det er op til dig, hvad du vil have i din sandwich ud over bøffen og saucen, men traditionelt bruger man syltede agurker og rødbeder, en hjemmepisket remoulade, en god ketchup, en stærk sennep og så selvfølgelig rigeligt med sauce og et rundhåndet drys af de hjemmeristede løg.

SANDWICHBOLLER

# Ingredienser til 12 stk.

25 g gær
4 dl lunkent vand
50 g rørsukker
50 g smør
2 tsk fint salt
2 æg
50 g havregryn
800 g hvedemel med mindst 12% protein
1 pisket æg til pensling
*

Fremgangsmåde

Udrør gæren i det lunkne vand.

Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt enten i en køkkenmaskine eller med hænderne.
Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt dejen til hævning på et lunt sted.

Lad den hæve til dobbelt størrelse, tiden afhænger af temperaturen i rummet.
Beklæd to bageplader med bagepapir eller smør dem.

Tænd ovnen på 225 °C (ikke varmluft).
Hæld den hævede dej ud på køkkenbordet uden at bearbejde den og del den skånsomt i 12 portioner.
Form forsigtigt dejstykkerne til flade, runde plader og læg 6 stk på hver bageplade.
Pensl bollerne med sammenpisket æg og lad dem efterhæve, til de er synligt hævede igen.
Bag hver plade i 12-15 min. afhængigt af din ovn og læg de nybagte boller over på en rist til afkøling.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.645 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her