Logo

Gåsesteg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Trods ændrede spisevaner er gåse eller andesteg stadig tradition juleaften. Med sit fyld af æbler og svesker, og stegt på rette måde regnes det da også for en af vore gode danske retter.
Hvis gåsen eller anden steges på følgende måde, bliver resultatet fint med saftigt kød og herligt, sprødt skind.

1 gås (4 -5 kg),
salt - peber,
¼ kg svesker,
½ kg æbler,
ca. . ½ liter vand.

Den istandgjorte gås skylles udvendig og indvendig og aftørres omhyggeligt. Gnides derpå med salt og peber også både indeni og udenpå og fyldes med svesker og æbler, der skal være skrællede og snittet i både.
Gåsen lukkes med små kødnåle eller syes sammen. Lægges derpå i bradepanden og sættes i en opvarmet ovn (ca. 225ºC), hvorefter vandet tilsættes. Så er der kun at lade gåsen stege i 2 ½-3 timer, alt efter størrelsen.
Det skulle ikke være nødvendigt at se til stegen, men er De i tvivl om ovnen, så se til den et par gange, men luk ovndøren hurtigt til.
Når stegetiden er slut, hældes skyen fra, stilles køligt og skummes for fedt. Skyen bringes i kog og jævnes let, måske skal der tilsættes lidt bouillonpulver eller -terning.
Hvis man har kogt kråser og indmad til suppe, kan lidt af suppen herfra anvendes sammen med skyen.

Brunede kartofler
Måske vil du følge traditionen helt og servere sukkerbrunede kartofler, men ellers kan du nøjes med at riste de små faste og kogte kartofler i brunet smør, sådan at kartoflerne bliver sprøde og gyldne.

Rødkål
Spar dig selv for arbejdet med at snitte og koge rødkål en. Vælg enten den dybfrosne rå rødkål eller den fra dåse. Varm den og smag til med lidt ribe gele eller -saft plus salt og et drys peber. Hvis man vil gøre lidt ekstra ud af tilbehøret, kan man tillige servere:

Glaserede æbler
Fine små æbler (7-8 stykker) afvaskes omhyggeligt og dampes et øjeblik i kogende vand. På panden smeltes 2 spiseskefulde sukker. Når sukkeret er gyldent tilsættes 50 g smør/margarine og når begge dele er blandet, rystes de godt afløbne æbler i karamellen til de er lysebrune over det hele.
Ved serveringen garneres gåsen med de kønne æbler.
--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.245 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her