Logo

Grillede svampe med cha greung pasta

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cha greung pasta er fra det ægte khmer-køkken. Vi stifter bekendtskab med den pikante og milde pasta i Phnom Penh, og vi vil næsten garantere for, at den giver anledning til anerkendende bemærkninger fra de medspisende.
I restauranten Khmer Surin i den 57. gade i Phnom Penh får man formentlig den bedste khmer-mad i Iandet, Vi bliver hurtigt gode venner med den unge tjener, Noy Run, og han og hans kolleger fortæller beredvilligt, hvad der skjuler sig bag spisekortets uforståelige cambodianske navne.
Cha greung pasta eller "sauce" spises normalt til kød, men vi har valgt at servere den med grillede svampe. Det er en dejlig for- eller mellemret, som kan forberedes i god tid inden gæsterne kommer og sættes under grillen, mens suppen spises.

1 forårsløg
4 fed hvidløg
½ grøn peberfrugt
2 spsk olie
2 spsk reven ingefær
½ dl hakkede jordnødder
1 dl reven kokosnød (evt. kokosmel)
ca. 2 dl ananassaft
sukker
4 shiitakesvampe
8 store champignoner
8 østershatte
2 skiver ananas
½ grøn peberfrugt
8 tynde træspid

soya og olie

1. Hak forårsløg, hvidløg og peberfrugt meget fint og svits dem i olien, til løget er klart.
2. Tilsæt ingefær, jordnødder, reven kokosnød og ananassaft.

Der skal tilsættes så meget, at konsistensen bliver lind men ikke flydende.

Smag til med salt og sukker.
3. Pastaen kan laves i god tid, evt, dagen før den skal bruges.
4. Læg shiitakesvampene i blød i rigeligt vand et par timer.

Afdryp dem og skær stokkene af. Skær hattene i halve.
5. Skær svampene igennem.

Skær ananasen i små tern og skær I 6 tern af peberfrugten.
6. Sæt først et stykke grøn peber på et træspid, derefter et stykke ananas, et stykke champignon, et stykke shiitake, et stykke ananas, et stykke østershat etc. og slut hvert spid af med et stykke grøn peberfrugt.
7. Læg spiddene på kanterne af et lavt ovnfast fad og pensl dem med en blanding af soya og olie.

Sæt spiddene under grillen, indtil de er gyldne.

Servér to spid til hver person og giv pastaen til.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.985 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her