1 kylling (1100g) 
75 g plantemargarine 
½ dåse flåede tomater 
2 tsk karry 
2 tsk kinesisk soya 
salt og peber 
1 løg 
2 dl vand 
indmad fra kyllingen
 
Fjern posen med indmad. 
Læg indmaden i en lille gryde med 2 dl vand og kog ca. 30 min. 
Du har nu en kraft-sky, som du senere kan hælde ved kyllingeretten.
Kyllingen skylles i koldt vand, duppes tør og parteres i 8 stykker.
Smør et ovnfast fad med lidt plantemargarine. 
Læg kyllingestykkerne heri. 
Pil og hak løget og fordel det over kyllingen.
Smelt plantemargarinen i en gryde. (må ikke brune)
Tilsæt de flåede tomater, karry, soya, salt og peber.
Lad saucen "koge sammen" et øjeblik. 
Hældes derefter over kyllingen og fadet sættes i ovnen ved 200°C.
Efter 15 min. stegetid hældes kraft-skyen ved kyllingen, der steger videre.
Stegetid i alt 50-60 min.