Logo

Oste-spinattærte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Her er en opskrift på nem og lækker aftensmad, eller frokost. Server gerne med en lækker grøn salat og godt brød, men tærten kan også sagtens stå for sig selv.

 

6-8 personer

tilberedningstid: ca. 1 time arbejdstid: ca. 45 min.

 

dej

75 g koldt smør

150 g grahamsmel (3 dl)

1 tsk. groft salt

2-3 spsk. vand

 

fyld

500 g frisk spinat (250 g frossen)

2 spsk. vand

250 g hytteost

2 æg

50 g fast ost fx parmesanost

1 ½ dl mælk

1 tsk. groft salt

1 knsp. peber fra kværn

1 knsp. revet muskatnød

evt. tørrede bønner til indlæg

*

 

Dej/bund:

Skær koldt smør i mindre stykker og smuldr det med mel og salt, evt. i en foodprocessor.

Saml dejen med vand og tryk den sammen uden at ælte.

Rul den tyndt ud og beklæd en tærteform med dejen. Tryk siderne godt til kanterne og prik bunden med en gaffel.

Læg evt. et indlæg af alufolie eller bagepapir med tørrede bønner på dejen i tærteformen, så tærtebunden ikke hæver under forbagningen. Bunden forbages midt i ovn ved 175°C i ca. 20 min.

Tilbered fyldet imens.

 

 

Fyld:

Fjern grove stilke fra spinaten.

Skyl bladene i en skål med koldt vand til alt jord er væk.

Damp spinaten i en gryde med 2 spsk. vand til den er blød (frossen spinat skal ikke dampes).

Bland hytteost, æg, revet ost, mælk, salt, peber og revet muskatnød sammen med spinaten.

Hæld fyldet i tærtebunden.

Bag tærten midt i ovn ved 200°C ca. 30 min. til fyldet er stivnet.

 

Tilbehør: Brød og salat.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.172 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her