Logo

Kærnemælksfromage med bær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kærnemælksfromage med bær


Kærnemælksfromage er en god gammeldags dansk dessert og i den danske højsommer, er det oplagt at servere den med en sauce af friske, danske bær som ribs, solbær eller hindbær.

Arbejdstid: 35 min. Kogetid: 5 min. Køletid: 2 timer. 4·6 personer

 

# Ingredienser til :

7 blade husblas (se tips)

1 stang vanilje

1 dl sukker (80 g)

½ liter gammeldags kærnemælk

2½ dl piskefløde

 

Sauce:

250 g friske bær (solbær, ribs og hindbær)

50 g sukker

*

Sådan laves Kærnemælksfromage med bær:

Læg husblasbladene enkeltvis ned i en skål med koldt vand.

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mos dem sammen med sukkeret.

Rør vaniljesukkeret sammen med kærnemælken.

 

Tag husblassen op af vandet og knug den let.

Læg den i en skål med ½ dl af kærnemælksblandingen og smelt den i en skål over vandbad.

Afkøl blandingen lidt og rør sammen med resten af kærnemælken.

 

Pisk fløden til blødt skum og vend den i kærnemælksblandingen, når den er begyndt at stivne lidt.

Hæld fromagen i en form eller 4-6 portionsskåle.

Dæk med film og stil dem i køleskab et par timer.

 

Sauce: Rens bærrene og kog halvdelen af dem i en gryde med sukker, ½ dl vand og den tomme vaniljestang fra fromagen - 3-5 min.

Tag vaniljestangen op og blend saucen jævn.

Vend resten af de friske bær i saucen og hæld det i en skål til afkøling.

 

Servering: Dyp formen hurtigt i varmt vand og vend fromagen ud på et fad - eller lad den stå i portionsglas. Server med frugtsauce.

 

Tips: Når du serverer desserten i glas, kan du tilberede fromagen lidt blødere og nøjes med 5 blade husblas.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.120 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her