Klejner er sløjfeformede kager som koges i fedtstof. De
laves for det meste op til jul og er kendte i Danmark, Sydsverige, Norge,
Færøerne, Island og Grønland. 
 
Den
bedste opskrift på klejner med fløde. Dejen til klejnerne laves
med hjortetaksalt, kardemomme
og citronskal, inden de koges sprøde i palmin.
115 stk
# Ingredienser
500 g hvedemel 
½ tsk hjortetaksalt 
1 tsk kardemomme (kan udelades) 
125 g smør/eller margarine 
3 hele æg 
3 spsk fløde 
175 g melis 
fintrevet skal af en ½ citron 
2 pk palmin til kogning
* Tilberedning
Hvedemel, hjortetaksalt og kardemomme sigtes sammen. 
Koldt smør/margarine hakkes i melet. 
Æg, fløde, sukker, og citronskal røres sammen og hældes i. 
Dejen æltes sammen, stilles koldt min 1 time. 
Derefter rulles den ud i ½ cm tykkelse og skæres med klenjnesporen i 5 cm brede strimler 
(gerne efter en lineal). 
Strimlerne deles igen i spidse firkanter (rhomber) der gives et rids på midten og 
vrides til klejner ved at trække den ene spids gennem hullet i midten. 
Klejnerne lægges koldt mens den næste laves. 
Palminen varmes op i en gryde med bred bund, ved middel varme 180 °C (Kan måles med sukkertermometer) eller til det syder om en tændstik. 
Kog hurtigt 3-4 klejner heri ad gangen.
Læg dem på fedtsugende papir, og når de er kolde, lægges de i kagedåser. 
 Tips: Hvis der lægges for mange klejner i ad gangen, eller klejnefedtet bruser og skummer, 
er palminen for kold. Den må da varmes igen inden yderligere brug.
 KLEJNER MÅ IKKE
LAVES AF BØRN, DA FAREN FOR SKOLDNING ER FOR STOR.