Logo

Kræmmerhuse med flødeskum - Marie's

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Den kendte kogebogsforfatter frk. Jensen bragte opskrift på kræmmerhuse i sin berømte kogebog allerede fra starten af dette århundrede, så selvom det sprøde bagvæk med flødeskumsfyld ikke stammer fra en svunden tid, så har det trods alt mindst 100 år på bagen.

 

Ca. 25 stk

125 g smør

125 g sukker (1 ½ dl)

2 æg

125 g hvedemel (ca. 2 dl)

Fyld:

2 ½ dl piskefløde

jordbær- eller hindbærsyltetøj

 

Rør blødt smør godt sammen med sukker.

Rør æggene i et ad gangen.

Rør melet i med let hånd.

Smør dejen ud i tynde runde eller let ovale dejkager på bagepapir lagt på bagepladen. Bag ved 200°C i ca. 5 minutter eller til kagerne er let gyldne i kanten.

Tag kagerne fra pladen en efter en og form dem til et kræmmerhus.

For at holde formen mens de er varme, sættes hvert kræmmerhus i et glas eller flaske med vid åbning.

Lige inden serveringen fyldes de med flødeskum, og der kommes en syl­tetøjsklat på hver.

Det er praktisk at sætte kræmmerhusene i en skål, som er fyldt lidt op med sukker, så bliver både flødeskum og syltetøj i kræmmerhusene.

 

Kræmmerhuse uden fedtstof:

Pisk 4 æg godt sammen med 150 g flormelis og vend 150 g hvedemel i. Bag som ovenfor.

 

Variation: Når kræmmerhusene er formede og helt kolde, kan kanten dyp­pes i smeltet chokolade.

Forslag til andet fyld:

Nougat: Smelt 150 g blød nougat ved meget svag varme eller over vandbad. Lad det svale lidt og vend 2 dl pisket fløde i. Blandingen kan yderligere smages til med appelsinlikør (Grand Marnier), cognac eller rom.

 

Frugtfyld: Kom friske eller henkogte (godt afdryppede) frugter, frugtstykker eller bær i kræmmerhusene. Kom en top flødeskum på hver og drys med snittede hasselnøddekerner.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (9 stemmer)
Siden er blevet set 7.277 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her