4 personer. Kogetid i trykkoger: 5 min. 
# Ingredienser
½ dl olie 
2 skivede løg 
2 grønne peberfrugter i store terninger 
2 courgetter i skiver eller terninger 
1 aubergine på 250 g i terninger 
½ kg flåede tomater eller tilsvarende mængde fra dåse 
3-4 knuste hvidløgsfed 
salt, peber 
1 spsk friskhakket basilikum eller 2 tsk tørret 
2 tsk frisk rosmarin eller ½ tsk tørret 
2 dl halvtør hvidvin 
* Tilberedning
Svits løg, peberfrugter, courgetter og aubergine få minutter i olien i trykkogeren. 
Kom tomaterne i sammen med hvidløg, krydderier og hvidvin. 
Læg låg på gryden og bring den på tryk. 
Lad grønsagerne koge i 5 min. 
Tag trykket af gryden, hurtigt hvis De vil have knapt udkogte grønsager eller langsomt, hvis grønsagerne skal være let mosede. 
Flutes eller landbrød spises til.