500 g skinketern 2 x 2 x 2 cm 
500 g ærter med bælg eller 150 g frosne ærter 
800 g små nye kartofler 
4 nye gulerødder 
8 hvide asparges 
4 grønne asparges 
1 dl letmælk 
25 g smør 
2 ½ spsk hvedemel 
1 bundt dild 
 
Bælg ærterne først, eller mens retten koger.
Skrab de nye kartofler eller køb vaskede kartofler, som er klar til brug. 
Hvis kartoflerne ikke er helt små skæres de i fx fire stykker. 
Skrab gulerødderne og skær dem i 2 cm lange stykker. 
Skræl de hvide asparges og bræk rodenden af. 
Bræk også rodenden af de grønne asparges. 
Skær aspargesene i 2 cm lange stykker - lad stykkerne med hoved på være 3-4 cm lange.
Dup kødet tørt med køkkenrulle. 
Bring 3 dl vand i kog i en gryde. Kom kødet i - en tredjedel ad gangen. 
Kom mere kød i når vandet er kommet i kog igen. 
Tilsæt salt og peber. 
Tilsæt kartoflerne. Kog ved svag varme i 5 minutter.
Tilsæt gulerødder og kog i 5 minutter. 
Tilsæt asparges - minus hovederne - og kog et par minutter.
Tilsæt mælk. Bring det igen i kog. 
Rør en smørbolle af blødt smør og hvedemel. 
Læg den ned i væsken i gryden og kog i nogle minutter til smørbollen er opløst. Rør derefter i retten. 
Tilsæt ærter og aspargeshovederne og kog et par minutter.
Smag retten til og servér med klippet dild.