1 ½ kg lammekølle med ben
1 tsk salt
1 tsk ingefær
 groftkværnet peber
2 dl vand
1 dl hvidvin
1 spsk kryddereddike
 
Sauce: 
2-3 ansjosfileter eller sardinfileter
1 tsk rosmarin
1 tsk majsstivelse
1 dl fløde
 salt +  peber
Lammekøllen gnides med salt, ingefær og peber og lægges i en lille bradepande. Brunes i ovnen ca. 15 min. ved 225ºC. 
Køllen tages ud og varmen dæmpes til 160ºC. Vand, hvidvin og kryddereddike blandes og hældes i bradepanden. 
Køllen steger i 1 ¼ - 1 ½ time afhængig af hvor rosa man ønsker den. 
Saucen: 
Stegeskyen hældes i en gryde og skummes for fedt. Ansjoserne presses gennem en hvidløgspresser ned i saucen og rosmarin tilsættes. Saucen koger et par min. 
Majsstivelse og fløde røres sammen og hældes i. Saucen varmes igennem og smages til med salt og peber.