1500 g udbenet lammekølle 
salt
peber 
4 dl bouillon 
40 g smør 
 
Fars: 
400 g hakket lammekød 
2 skiver hvidt brød uden skorpe 
2 dl tør hvidvin 
1 løg 
3 fedhvidløg 
persille 
frisk merian 
2 spsk olivenolie
Hæld hvidvinen over brødet og lad det trække i 10 minutter. Pil og hak løg og hvidløg og hak krydderurterne fint. Rør en fars af det udblødte brød, hvidvin, løg, hvidløg og krydderurterne, tilsæt olien og krydder med salt og peber. 
Fyld farsen i køllen og sy den sammen med ufarvet bomuldsgarn. 
Læg køllen på en rist med den flade side opad, fordel ½ delen af smørret over kødet og sæt det i en forvarmet ovn med 180° C. Hæld bouillonen i bradepanden og steg køllen i 45 minutter på den ene side, hvorefter den vendes. Resten af smørret fordeles over kødet, og det steges yderligere 45 minutter på den anden side. 
Køllen pakkes ind i alufolie og dækkes med et viskestykke. Kødet skal trække i mindst 10 minutter inden det skæres i skiver. Stegeskyen hældes i en gryde, skummes for fedt, smages til og jævnes med lidt Maizena udrørt i kold vand.