300 g broccoli 
hønsebouillon (terning) eller vand 
2 æg 
½ dl piskefløde 
salt, peber 
 
Sauce: 
1 spsk smør eller margarine 
1 spsk finthakkede mandler eller hasselnødder 
1 spsk hvedemel 
2 dl hønsebouillon (terning) 
½ dl piskefløde 
salt, peber, muskatnød
   
Gør broccolien i stand og del den i mindre stykker. Kog den i bouillon eller vand til den er mør. 
Lad den løbe godt af.
Findel broccolien i en blender. (Gem evt. et par blomster til pynt). 
Rør æg og fløde i og smag til med salt og peber.
Hæld blandingen i 4 smurte, ovnfaste portionsskåle og bag dem i vandbad i ovnen ved 175-200°C, 20-25 min.
  
Sauce: Smelt fedtstoffet i en gryde og svits mandlerne i et par minutter.
Drys melet over og spæd med bouillon. 
Lad saucen koge 3-5 min.
Tilsæt fløden og lad det koge yderligere et par minutter. 
Smag til med salt, peber og muskat.
Vend timbalerne ud på tallerkener, hæld lidt sauce ved og pynt evt. med 
broccoliblomster.