Stegt, fersk og røget ål i Mosebryg fra Grauballe Bryghus fyldt med jordskokker på syltede rødbeder -  til 4 personer
# Ingredienser 
Jordskokker:
100 g jordskokker
Klaret smør, salt, peber
 
Skræl jordskokkerne og snit i tynde skiver, læg dem i en lille ovnfast skål.
Vend i klaret smør, krydr med salt og peber. 
Bag i ovn ved 200°, til jordskokkerne er møre.
 
Stegt ål:
800 g fersk ål 
800 g røget ål 
1 fl. Mosebryg
Hvedemel
Lange purløgsstykker 
Smør til stegning
 
Fileter ålene, skær i passende stykker a ca. 4 x 4 cm og mariner i Mosebryg i ca. 2 timer.
Læg et røget og et fersk ålestykke sammen mod hinanden med bagte jordskokker mellem og 
bind sammen med purløg, så ålene formes som små pakker. 
Vend ålepakkerne i hvedemel og steg dem i smør.
 
Syltede rødbeder:
100 g rødbeder i små tern
2 dl hvidvin
 
Kog rødbedetern og reducer med hvidvinen, til væsken næsten er forsvundet.
 
100 g kogt rødbede i små stykker
½ dl hvidvinsvinaigre
50 g æble-blomsterhonning
 
Kog hvidvinsvinaigre og honning op, læg rødbederne i og blend med en stavblender.
Bland rødbedepureen med de kogte rødbedetern.
 
Server de stegte ål på syltede rødbeder med rødbedesaft omkring.
 
Drikkeforslag: I dette tilfælde en mørk Mosebryg fra Grauballe Bryghus, - den indgår jo også i retten!
Mørk Mosebryg er en ale brygget med forskellige malte. Mørk malt, karamelmalt og røgmalt er fremtrædende i smagen. Den er frisk og krydret og passer dejligt til retten. Styrken er 5,25% Vol.