
2 rådyrhalse 
1 spsk  tomatpuré 
2 gulerødder lidt timian 
½ porre 
olie 
¼ knoldselleri 
lidt Maizena 
1 løg 
salt, peber
* 
Skræl gulerødder, knold-selleri og løg, og rengør porren grundigt. 
Hak løget groft, og skær gulerødder, porre og knoldselleri i tern. 
Varm olien op i en gryde, brun rådyrhalse og grønsagerne deri. 
Tilsæt tomatpuré, lidt timian og kom vand i til det hele lige er dækket. 
Når det koger skummes grundig med en hulske, tilsæt så ca. 1 tsk  salt. 
Lad herefter det hele koge i ca. 2-2 ½ time og skum engang imellem 
undervejs. 
Når tiden er gået, eller det vil sige når halsene er kogt så kødet næsten 
falder fra benene, så tages halsene op. 
Væden (fonden) sies over i en anden gryde, og det koges ned til en 
kraftig konsistens. 
Kødet pilles af halsbenene og skæres/plukkes i små stykker og blandes 
med de kogte grønsager. 
Pensl fire portionsforme med olie og klem blandingen heri. 
Herefter kan de stilles på køl til dagen efter, men kan selvfølgelig også 
anvendes straks. 
Varm formene ved 180ºC i ca. 20 minutter. 
Imens smages saucen til. 
Er det nødvendigt kan den jævnes lidt med Maizena og smages til med 
salt og peber.
 
Tips: Formene vendes ud på varme tallerkener og lidt af saucen hældes 
ved resten serveres a part. 
Retten gør sig bedst med en god kartoffelmos og et drys friskhakket 
persille.