og æblemynte
 
Treecake:
160 g smeltet smør 
9 æggeblommer 
½ stang vanilje 
½ tsk  salt
9 æggehvider 
225 g sukker
70 g flødeskum 
50 g hvedemel 
50 g majsmel
 
Sorbet:
2 dl æblejuice
3 dl Muscato d'Asti
½ dl glucose
½ dl sukker
½ dl hakket æblemynte (1)
 
Æblekompot: 
4 Filippaæbler 
50 g rørsukker
½ stang vanilje 
1 stang kanel
3 stk stjerneanis 
1 dl æblejuice
 
Pynt: Coulis, fx hindbær
 
Treecake: Smelt smørret og køl ned. 
Pisk æggeblommer, vaniljekorn og salt og stil til side. 
Pisk æggehvider og sukker stift.
Vend æggeblommerne i hviderne og fold flødeskum i. 
Sigt melet i dejen og rør til sidst det afkølede smør i.
 
Brug en salamander eller evt. en ovngrill ved højeste varmegrader og gentag følgende proces:
Læg bagepapir i bunden af et ovnfast fad (ca. 20 cm x 15 cm) og smør et tyndt lag kagemasse ud. 
Bag til lysebrun. 
Smør et nyt lag kagemasse på og bag igen. 
Gentag processen, til al kagemasse er brugt. 
Lad kagen køle af.
 
Sorbet: Kog de flydende ingredienser op med sukker og glucose. 
Køl ned, kom æblemynten i og kør på ismaskine.
 
Kompot: Fjern kernehuset og skær æblerne i mindre stykker. 
Smelt sukker til lys karamel og vend æbleternene i. 
Hæld juice på og tilsæt de resterende ingredienser. 
Kog sammen til kompot.
 
Anretning: Skær treecake'n i elegante skrå stykker samt i 4 små stykker og anret en quenelle sorbet oven på sidstnævnte. 
Afsæt desuden en quenelle kompot på hver tallerken. 
Pynt evt. med lidt hindbærcoulis.
 
(1) Æblemynte: Kan bl.a. købes på Egeskov Slot.